Vær varsom med weekend lån

At låne penge på nettet er noget der i de senere år har oplevet en stigende popularitet i Danmark. Det skyldes nok, at det er sværere, at låne penge i banken nu, end det var før finanskrisen i 2008.

Samtidig oplever man, at de unge gerne vil have tingene her og nu – selvom de i sidste ende ender med at betale ekstra for det. Disse to tendenser har nok været de to største faktorer i stigningen i antal søgninger på ting som “lån penge” og “kviklån”:

lån

Men selvom mange tyer til de online lån, så er det en rigtig god idé at være varsom før man springer ud at optage lån på nettet. For på trods af at det nu både er muligt at få et lån med udbetaling i weekenden, om natten og på helligdage – ja faktisk alle døgnets 24 timer, hele året rundt – så er det ikke altid uden konsekvenser at låne online. Mange ender nemlig med en gæld som de har svært ved at komme af med igen.

Derfor kan man (stadig) låne døgnet rundt

At det på nuværende tidspunkt er muligt, at låne penge i alle døgnets 24 timer, skyldes til dels en stor konkurrence blandt virksomhederne på området. Derfor forsøger mange udbydere nemlig, at skille sig ud fra mængden af konkurrenter. Måden nogle af spillerne på markedet gør det på, er ved at tilbyde såkaldte kassekreditter, som kan optages døgnet rundt.

Ved at tilbyde en kassekredit i stedet for et normalt kviklån, så undgår virksomhederne også i praksis loven om 48 timers betænkningstid som er på almindelige kviklån.

Pas nu på

Det lyder måske som en god ting for forbrugerne, at de får flere muligheder. Men i praksis, så er det med risiko for at ende i RKI, da en stor del af befolkningen simpelthen ikke har den økonomiske indsigt til at kunne overskue konsekvenserne af at tage et lån på nettet.

Har du allerede et lån? Så kan du med fordel læse min guide om hvordan du hurtigere kan nedbringe din gæld.

Skal jeg investere eller tilbagebetale lån?

Vejen til økonomisk uafhængighed er ofte ikke motorvejslige. Tit vil man stå i dilemmaer som umiddelbart kan være svære at svare på. Eksempelvis kommer mange til at stå i en situation, hvor de bliver nødt til at overveje, hvorvidt det er den bedste idé at investere eller om de måske i stedet bør nedbringe gæld med de ekstra penge som man fra tid til anden (forhåbentlig) har til rådighed.

De fleste ved godt at det er en rigtig god idé at lad penge arbejde for en via investering, men er det nu også klogt hvis man har gæld? I dette indlæg vil jeg forsøge at besvare dette spørgsmål.

Fordele og ulemper ved investering

Vælger du at begynde at investere dine penge i stedet for at tilbagebetale din gæld, så har det nogle helt konkrete fordele og ulemper.

Fordelene består af muligheden for at opnå et højere afkast end det som renterne på dit lån koster. Dog kommer ingen investering uden risiko, og derfor er det ikke 100% sikkert at vælge denne løsning. Vælger eksempelvis at investere i aktier, så har du heller ikke kontrol over udviklingen i aktivet – du ved ikke om aktierne går op eller ned i morgen.

Overvejer du at investere i stedet for at tilbagebetale gæld bør du gøre dig nogle seriøse overvejelser forinden. For opstår der en krise, så kan du ende med at miste hele din investerings værdi. Her er det jo så værd at overveje hvorvidt det måske havde været bedre at foretage en ekstra afbetaling på sit lån i stedet.

Fordele og ulemper ved afbetaling på lån

Vælger du at nedbringe din gæld i stedet for at investere, så vil du være sikker på at få mindre udgifter i fremtiden. Denne løsning er for langt de fleste den absolut bedste – på trods af at der ved investering af de likvide midler til tider vil kunne opnås en større gevinst.

Ulempen ved at afbetale på et lån vil hovedsageligt bestå af at pengene ikke vil kunne blive trukket tilbage, hvis du senere får brug for dem. Selvfølgelig findes der også her undtagelser, som eksempelvis kassekreditter, hvor du typisk vil kunne øge kassekreditten ved behov.