Sådan kan du investere dine penge

Skal jeg investere eller tilbagebetale lån?

Vejen til økonomisk uafhængighed er ofte ikke motorvejslige. Tit vil man stå i dilemmaer som umiddelbart kan være svære at svare på. Eksempelvis kommer mange til at stå i en situation, hvor de bliver nødt til at overveje, hvorvidt det er den bedste idé at investere eller om de måske i stedet bør nedbringe gæld med de ekstra penge som man fra tid til anden (forhåbentlig) har til rådighed.

De fleste ved godt at det er en rigtig god idé at lad penge arbejde for en via investering, men er det nu også klogt hvis man har gæld? I dette indlæg vil jeg forsøge at besvare dette spørgsmål.

Fordele og ulemper ved investering

Vælger du at begynde at investere dine penge i stedet for at tilbagebetale din gæld, så har det nogle helt konkrete fordele og ulemper.

Fordelene består af muligheden for at opnå et højere afkast end det som renterne på dit lån koster. Dog kommer ingen investering uden risiko, og derfor er det ikke 100% sikkert at vælge denne løsning. Vælger eksempelvis at investere i aktier, så har du heller ikke kontrol over udviklingen i aktivet – du ved ikke om aktierne går op eller ned i morgen.

Overvejer du at investere i stedet for at tilbagebetale gæld bør du gøre dig nogle seriøse overvejelser forinden. For opstår der en krise, så kan du ende med at miste hele din investerings værdi. Her er det jo så værd at overveje hvorvidt det måske havde været bedre at foretage en ekstra afbetaling på sit lån i stedet.

Fordele og ulemper ved afbetaling på lån

Vælger du at nedbringe din gæld i stedet for at investere, så vil du være sikker på at få mindre udgifter i fremtiden. Denne løsning er for langt de fleste den absolut bedste – på trods af at der ved investering af de likvide midler til tider vil kunne opnås en større gevinst.

Ulempen ved at afbetale på et lån vil hovedsageligt bestå af at pengene ikke vil kunne blive trukket tilbage, hvis du senere får brug for dem. Selvfølgelig findes der også her undtagelser, som eksempelvis kassekreditter, hvor du typisk vil kunne øge kassekreditten ved behov.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan kan du investere dine penge